Mølleturen (ca. 23 km)

Har du lyst til at lære Cottbus at kende fra en helt ny side? Så er en cykeltur måske det rigtige. Mølleturen i Cottbus er en rundtur, som begynder i byens centrum ved turistinformationen ”CottbusService”. Du kan cykle hele turen på én gang eller i små etaper, alt efter hvad du har lyst til. Spreewehrmühle i den nordlige del af byen, Wilhelmsmühle, Madlower samt Kutzeburger Mühle i den sydlige bydel har givet navn til den ca. 23 km lange cykelrute langs med floden Spree. Med mange seværdigheder på strækningen er ruten som skabt til fritidscyklister eller familier med børn. På godt udbyggede veje, som for en stor del forløber identisk med cykelruten ”Spreeradweg” ser du møllernes historiske beliggenhed, som indbyder til at gøre ophold på en stille plads. Du opdager, hvilke møller der fandtes og stadigvæk findes, og lærer samtidig Cottbus´ grønne side at kende. På den første etape kommer du til den idyllisk beliggende udflugtsrestaurant Spreewehrmühle, som er teknisk mindesmærke – den eneste bevarede vandmølle af denne art i det østlige Tyskland. Turen fører dig videre til Mühleninsel og den arkitektoniske gruppe omkring Wilhelmsmühle og Kunstmuseum Dieselkraftwerk. Længere sydpå kommer du til et herligt parkareal, bestående af Tierpark, Spreeauenpark og Slot & Park Branitz, den ”grønne fyrst” Hermann Fürst von Pückler-Muskaus otiumsbolig og mesterværk. Kutzeburger Mühle er rutens vendepunkt og aldeles velegnet til et lille ophold i caféen på den økologiske bondegård ”Zur Kutzeburger Mühle”. Hvis du på tilbagevejen cykler langs med floden Spree, kommer du forbi Madlower Mühle og Markgrafenmühle – og ligeledes nemt tilbage til udgangspunktet. Kort før vejs ende kan det betale sig at stoppe op i den historiske bykerne på Altmarkt. I de barokke borgerhuse indbyder restauranter, barer og caféer med deres populære sommerterrasser til et ophold. Nyd gæstfriheden i Lausitz og lad i en stille stund dagens hændelser passere revy.

For øvrigt kan du nemt, sikkert og gratis stille din cykel i aflåselige cykelbokse de følgende steder:
Centrum/Puschkinpromenade
Slot & Park Branitz/Besucherzentrum Gutsökonomie
Tierpark/dyrepark indgang

Seværdigheder på strækningen (røde flag på kortet):
Spreewehrmühle, Mühleninsel med dkw.Kunstmuseum Dieselkraftwerk Cottbus og bark- und hvidgarverhuse, middelalderlig bymur med mindesmærket for postkusken ved Lindenpforte, byens vartegn Spremberger Turm, Baumkuchenmanufaktur (byens kagespecialitet), den historiske gamle bydel med Altmark og Brandenburgisches Apothekenmuseum, Oberkirche St. Nikolai, Raumflugplanetarium ”Juri Gagarin”, Spreeauenpark med tertiærskov, Tierpark (dyrepark) Cottbus, Park & Slot Branitz, Markgrafenmühle, Kutzeburger Mühle

Yderligere informationer, kortmateriale, brochurer og souvenirs kan du få i CottbusService

Ihr Browser wird zur Darstellung von Google Maps nicht mehr unterstützt.