Postkusken

Hov, kender du ikke mig? Jeg er postkusken fra Cottbus.

Hjertelig velkommen i Cottbus!

I over 150 år har jeg nu levet i denne by, hvor det er min tungebrækker, der har det afgørende ord. Født blev jeg som motiv for et trykt billedpostkort fra Cottbus i midten af det 19. århundrede. Mine forældre, kreative reklamefolk, skulle ”opfinde” byens original, som de kunne vække opsigt med. Der var ikke nogen avis i denne tid, der bekendtgjorde min tilsynekomst, eller nogen lokal krønike, der omtalte min fødsel. Det var kun mit billede og postkuskens vers ”Der Cottbuser Postkutscher putzt den Cottbuser Postkutschkasten”, der snart bragte budskabet om Cottbus ud i den vide verden.

Mine forældre skændtes længe, om jeg var sakser eller prøjser. Når alt kommer til alt var mit Cottbus i lang tid et vigtigt knudepunkt for trafikken mellem Sachsen og Preussen. For at undgå strid klædte de mig i en blå vams. Men det ærgrede sakserne, da kuskene der bar gule jakker. Sådan skete det, at jeg en dag blev forvekslet med en staldkarl og selv blev sat til at rengøre og pudse postvognen. Det var triste stunder, da jeg stod der med mit rengøringsarbejde. Men stolt var jeg, når jeg med mit firspand kørte op foran den smukke gamle postbygning i Spremberger Straße i Cottbus. Dagligt kørte alle12 postvogne, som anno dazumal gjorde tjeneste i Cottbus, gennem porten Spremberger Tor. Jeg havde altid spændende ting at fortælle og var for mange mennesker, som længselsfuldt håbede på gode nyheder, en sand lykkebringer. Tiderne skiftede, og selv en postkusk kommer op i årene. Men glemt blev jeg aldrig. Som symbol for den grønne by ved Spree er jeg nu blevet udødelig. I mellemtiden er der mange mennesker, som gerne vil tage en postkusk-souvenir med hjem. Det vil du ikke tro på? Så kom en tur til min dejlige og smukke by. Her kan du selv se og høre mig. Måske synger jeg endda min egen helt personlige postkuskvise. I hvert fald viser jeg dig min by.

Højt oppe på den gule postvogn eller til fods med mit posthorn er jeg en kyndig guide. Jeg inviterer gerne på det berømte postkusk-måltid. Så livlig som nu har jeg aldrig været før. Som menneske af kød og blod bliver jeg mere og mere eftertragtet. Jeg har endda fundet den store kærlighed - en skønhed fra Spreewald har fortryllet mig. Vi er nu egnens drømmepar. Sammen er vi så fristende, at det er umuligt at modstå et besøg hos os.

Jeg glæder mig til at se dig!

Din postkusk fra Cottbus